|
Post by Magni on Feb 25, 2008 16:54:05 GMT 1
Magni sad ved ichiraku og nød en ramen mens han havde deaktiveret sin byakugan og mumlede "det er også aå anstrengende at skulle have den aktiveret den hele tiden"
|
|
|
Post by Onih on Feb 25, 2008 17:24:09 GMT 1
Onih kom slentrende ned ad gaden. Hun havde retning imod Ichiraku. Hun havde netop besluttet sig for at holde frokostpause og hendes mave havde krævet at den blev holdt på Ichiraku. Så her var hun. Onih fejede stoffet til side der hang ned foran ramen boden og satte sig ned på en stol. Hun bestilte straks en skål ramen og vendtede spændt imens den blev lavet.
|
|
|
Post by Magni on Feb 26, 2008 14:11:30 GMT 1
Magni blev ved med at spise men vendte hovdet da han kunne høre at nogen kom ind, han så onih og spurgte "onih-sama, burde du ikke være på dit kontor i stædet for at spise, eller er det her bare en af dine normale arbejdsdag" det sidste med et grin
|
|
|
Post by Onih on Feb 26, 2008 19:43:00 GMT 1
Onih fnøs "Til din øjentering så hár jeg fået lov til at holde frokost pause. Jeg er ikke bare smuttet den her gang" mumlede hun og tog ivrigt imod sin ramen. Hun tog et sæt spisepinde, knækkede dem og mumlede et hurtigt "Itadakimasu" før hun sultent begyndte at spise. Imellem et par munfulde beklagede hun sig over noget der lød som ".. For dårligt.. Skal spørge.. Før må spise.. Er Hokage!.. Kan passe.. Mig selv..". Hun holdt en pause fraa sit angreb på de forsvarsløse nudler og gav Magni et grin "Du trængte måske også til en frokost pause?" spurgte hun og hentydede til nudlerne foran ham.
|
|
|
Post by Magni on Feb 26, 2008 20:00:43 GMT 1
"hey, ingen kan klare sig uden mad" sagd ehan forsvarende og fortsatte med et grin"og har du givet dig selv tilladelse"
|
|
|
Post by Onih on Feb 26, 2008 20:14:14 GMT 1
Onih ragte runge af ham "Hey! Jeg spurgte faktisk Obi! Utroligt. Bare fordi jeg er smuttet et par gange skal jeg straks fortælle hver gang jeg går. Jeg skal endda spørge om lov!" beklagede hun sig højlydt og slubrede surmulende nudler i sig. Udtrykket blev dog hurtigt erstattet af et smil. Hun holdt en pause fra nudlerne for at lade sine læber skildes i et stort gab. Hun var træt efter at have arbejdet så længe.
|
|
|
Post by Magni on Feb 26, 2008 20:16:14 GMT 1
han kunne ikke holde et grin inde og det blev faktisk ret højlydt og han fik sagde "en hokage.. spørge om lov" efter lidt tid var det overstået men han havde dog stødig et stort smil og sagde "måske hvis du ikke gik så tit"
|
|
|
Post by Onih on Feb 26, 2008 20:25:23 GMT 1
Onih fnøs igen og rørte lidt rundt i sin ramen med spisepindene "Patetiskt. Jeg er ikke noget barn" blev hun ved med at beklage sig. Hun sukkede og hvilede sit hoved i sin håndflade samtidig med at hun støttede sin albue på bordet. "Men du har vel ret. Jeg kunne jo bare stoppe med at smutte hele tiden" sagde hun og genoptog nudel spisningen. Hun smilede skævt imellem mundfuldene. Dette mente langt fra at hun havde tængt sig at stoppe med det.
|
|
|
Post by Magni on Feb 26, 2008 20:29:19 GMT 1
"du siger det jo, men jeg kan høre at du ikke mener det" sagde han og grinte lidt og fortasatte "men jeg tror nu at du kan kæmpe som en hokage, jeg tvivler bare på at du gider det, men den del af hokageposten med byen gør du det fint nok med, måske bortset fra dengang du rendte efter abaka fordi at han fik dig til at tabe dine vindruer" og begyndte at grine
|
|
|
Post by Onih on Feb 26, 2008 21:08:02 GMT 1
Onih så overrasket på Magni. Så smilede hun taknemmeligt til ham. Hun kunne ikke lade være med at le højt da du huskede episoden med Abaki og vindruerne "Åh det kan jeg godt huske" sagde hun med et skævt smil og et fjernt blik da hun genkaldte sig mindet. Hun sukkede lidt ved tanken om maglen på vindruer, det sidste stykke tid. Grønthandleren havde ikke haft nogen den sidste måned. Hun løftede skålen og drak dens indhold inden hun satte den ned med lidt mere kraft end nødvendigt og sukkede tilfredst. Det gjorde godt med en fyldt mave. Hun skævede over til Magni og et smil spillede over hendes læber "Jaa, min mangel på entusiasme er mit største problem" indrømmede hun.
|
|
|
Post by Magni on Feb 27, 2008 16:19:35 GMT 1
"det problem har alle nara'er jo, men den mangel på vindruer er vidst ikke ret godt placeret" sagde hanog fortastte "der må da være er jutsu til at få dme til at gro" han tænkte sig lidt om og sagde leende "det ville i hvert fald være nemt at så og plante den, jeg brugte kaiten til at lave et hul, så en suiton og så skal frøene i"
|
|
|
Post by Onih on Feb 27, 2008 16:33:26 GMT 1
Onih smilede skævt. I stedet for en jutsu sad hun og legede med billeder i hovedet om enorme vandekander og frø på størelse med græskar. Hun rystede på hovedet og grinede. Hun kastede et blik på sin tomme skål og overvejede lidt om hun skulle tage en skål mere. Efter sin frokost ville hun være nød til at arbejde igen og hun regnede ikke med at kunne nå at få aftensmad. Hun trak på skuldrene om besluttede sig "Kan jeg få en skål mere?" spurgte hun ivrigt. Hvis hun skulle arbejde nægtede hun i hvert fald at være sulten. Hun gabte og prøvede at finde på et samtale emne.
|
|
|
Post by Magni on Feb 27, 2008 16:35:53 GMT 1
men grinte lidt "men dte med vindruerne er ret problematisk, og kriger ville bare gøre det værre, så, vi må bare lære at leve uden vindruer" sagde han og trak på skuldrende og fortsatte "men kumo er en større trussel end vindruemangel"
|
|
|
Post by Onih on Feb 27, 2008 17:01:53 GMT 1
Onih mumlede noget der mest lød som en lang række bandeord rettet imod en hvis grønthandler. Hun så op på Magni "Jeah" mumlede hun fraværende. Hun tog glad imod sin ramen skål og begyndte at spise et par mundfulde. Så vendte hun sig igen mod Magni "De har ikke været aktive på det sidste. Det overraskede dem at de pludselig blev angrebet. Så mit gæt er at de vil undersøge terranet før de gør noget igen. Det giver os en, måske to dages forberedelse" fortalte hun og begyndte igen at spise sin ramen da hun ikke kunne afsløre mere information.
|
|
|
Post by Magni on Feb 27, 2008 19:43:18 GMT 1
"jeg har lært lidt af deres kampstil da jeg var uden for byen" sagde han og fortsatte "så hvis det skulle være kunne jeg godt gå i fronten"
|
|
|
Post by Onih on Feb 28, 2008 8:17:52 GMT 1
Onih betragtede ham lidt. "Jeg har sendt en masse Jounins til forsvaret. Desuden har jeg sendt et par ANBU's og flere Jounins til Kumo. Som en start. Nu må vi se hvordan det her udvikler sig. Forhåbentlig indser de at de ikke kan hamle op med Konoha" hun sukkede og gned sine tindinger. Krig var sådan en besværglig afære. "Men jeg vil råde dig til at være på vagt hvis du skulle gå uden for Konoha" advarede hun ham.
|
|
|
Post by Magni on Feb 28, 2008 16:36:24 GMT 1
"jeg vil nu være glad hvis der skulle dukke nogle fjendtelige ninjaer op, boksepuder kan altid være godt" sagde han grinende
|
|
|
Post by Onih on Feb 28, 2008 21:38:01 GMT 1
Onih nikkede i enighed. Hun ville heller ikke have noget imod at få fingre i dem. Hun smilede lumskt. Men så sukkede hun og hakkede lidt i sine nudler med spisepindene. "Der er bare en dum ting. Der vil snart være eksamener. Og sådan som det ser ud nu, vil det blive imens der er krig. Jeg nægter at give Kumo adgang, men de andre lande vil ikke lade det udsætte. Og når reprensentanter fra alle landene er her vil Kumo gør alt for at vende dem imod os". Hun sukkede tungt og begravede sit hoved i sine arme der lå over kors på bordet "Med alle de sikkerhedsforanstaltninger jeg skal igennem, lader det ikke til at jeg vil få søvn foreløbig" hun borede sit hoved dybere ned i sine arme der udgjorde en komfortabel pude "Det bliver simpelthen så besværgligt" udbrød hun beklagende, dog blev hendes tone dæmpet af armene omkring hovedet.
|
|
|
Post by Magni on Feb 29, 2008 11:48:11 GMT 1
"nara'ernes yndlignsudtryk" sagde han grinende og fortsatte "men jeg kan godt se problemerne ved chuunin-udvælgelserne, men de kan jo kun sende tre genins og en jounin og ikke mere, her i konoha er det jo barnemad"
|
|
|
Post by Onih on Mar 1, 2008 13:43:51 GMT 1
Onih mumlede bare videre om alle de ting der var 'besværglige' i øjeblikket. Sjovt nok blev Kumo gentaget adskillige gange. Hun løftede sit hoved en smule og efter lidt tid satte hun sig ret op igen. Blev hun liggende ville hun bare falde i søvn. Åh hvor hun dog savnede sin bløde, bløde seng lige nu. Hun kastede et blik på sin ramen, trak skålen hen til sig og begyndte igen at spise. Dog lidt langsommere denne gang. Hun kastede et blik på Magni og ventede til hun havde tygget af munden "Har du tænkt dig at forsøge dig i Jounin eksamenen?" spurgte hun nysskerigt.
|
|
|
Post by Magni on Mar 1, 2008 18:20:58 GMT 1
"lægger høns æg, flyver fuglen, skal mad spiser" sagde han lidt grinende ved den sidste
|
|
|
Post by Onih on Mar 1, 2008 18:25:27 GMT 1
Onih smilede skævt og rystede på hovedet "Skøre unge" drillede hun. Hun vilede sit hoved i håndfladen med albuen støttende på bordet "Jeg glæder mig til eksamenen, hvor besværgligt det end bliver" indrømmede hun. "Jeg kan altid bruge flere Jounins" sagde hun grinende "Jeg giver alligevel Obi for meget arbejde".
|
|
|
Post by Magni on Mar 1, 2008 18:26:43 GMT 1
"på den måde" grinte hyan og fortsatte "men jeg kan jo, under krigen, fungere som spion ovre i kumo, nogle af dem kender mig så dte skulle ikke være så svært"
|
|
|
Post by Onih on Mar 1, 2008 18:37:00 GMT 1
Onih gabte og strakte sig. Nhg! Arbejde var virkelig besværgligt. Hun lyttede en smule fraværende til Magni imens hun fiskede nudler op med sine spisepinde. Hun rynkede pludselig brynene "Apropro, Obi. Har du set ham for nylig?" spurgte hun og lod sine øjne vile på Magni.
|
|
|
Post by Magni on Mar 1, 2008 18:40:20 GMT 1
"nej, jeg har ikke set han siden ude ved vandfaldet i the valley of end, man har nok travlt" sagde han mens han tænkte tilbage og fortsatte "men han var også her ved ichiraku for noget tid siden"
|
|